Klimafristen er udløbet
I 2050 vil vi være ca. 10 milliarder mennesker på jorden, der skal deles om knappe ressourcer og leve med uforudsigelige klimakatastrofer, folkevandringer og pandemier. Men den virkelighed kan være svær at forholde sig til i dag, selvom tegnene allerede viser sig på forskellige måder i vores hverdag. Filmdokumentarist Ömer Sami filtrerer miljø- og klimatruslerne gennem en 11-årig drengs øjne. Og musiker Morten Carlsen forsøger at få sine studerende til at tænke utopiske fremtidsscenarier ind i deres kunst. Alt imens mener forfatter Lars Skinnebach, at kunsten nu må forholde sig til en virkelighed efter klimafristen er overskredet.